Synsfeltsundersøgelse

Undersøgelsen laves mhp. at bestemme størrelsen af synsfeltet. Ved sygdomme som grøn stær (glaukom), apoplexi (blodprop i hjernen), rumopfyldende processer i hjernen eller andre neurologiske sygdomme kan der komme påvirkning af synsfeltet.

Synsfeltsundersøgelsen kan dokumentere aktuelt synstab og evt. udvikling i et synstab. Hvis du har glaukom eller i risiko for at udvikle det, anbefaler vi typisk synfeltsundersøgelse hvert halve til hele år.

Undersøgelsen varer ca. 10 minutter. Det gør ikke ondt, og øjnene skal ikke dryppes. Bruger du kontaktlinser, må du gerne beholde dem på. Du skal se ind i et apparat. Her skal du fokusere på et punkt. Der vil fremkomme lyspletter forskellige steder i synsfeltet. Når du ser en plet, skal du trykke på en knap.

Undersøgelsen foretages af klinikpersonalet.

Du får formentligt ikke svar på undersøgelsen samme dag. Resultatet fra undersøgelsen analyseres af øjenlægen. Du får svar og behandlingsplan ved den næste konsultation.